Da Lars Andersen for knap et halvt år siden satte sig i sædet for at køre sin lastvogn det sidste stræk hjem fra Ungarn kunne han næppe have forestillet sig at turen ville gøre ham til midtpunkt i et langvarigt og højrøstet moralsk opgør - ikke bare i Danmark, men i hele den centrale europæiske zone.
Klokken 03.40 ud for Hamborg, skiftede en anden lastvogn pludseligt bane foran ham, og Lars Andersen kørte op bag i anhængeren. Begge vogne kom ud af kurs og endte totalskadede i rabatten.
Politiets undersøgelse umiddelbart efter ulykken viste overraskende, at Lars Andersen ikke havde indtaget nogen form for stoffer - og dét skulle vise sig at blive kernen i striden.
Hans forsikringsselskab nægtede at betale erstatning for skaden med den begrundelse, at det var fuldstændig uforsvarligt af Lars Andersen at køre langt uden at have taget midler til at kvikke ham op eller skærpe koncentrationen.
Forsikringsselskabet fik medhold i den efterfølgende retssag, hvor anklageren påpegede, at samfundet i dag har krav på, at personer i en lang række ansvarsfulde jobs er medicinsk justerede til at yde deres bedste - det er forlængst blevet obligatorisk for bl.a. læger, sygeplejersker og piloter. Dommeren begrundede sin afgørelse med, at gevinsterne ved medicinsk optimering var klare, og at brugen af stofferne blandt chauffører reelt var blevet en norm. Derfor handlede Lars Andersen uansvarligt ved at køre uden.
Sagen er principiel, og den blev straks anket. Fordi afgørelsen kan have indflydelse på fortolkningen af love i hele EU, har sagen fået stor opmærksomhed fra interesseorganisationer, borgergrupper og politiske debattører overalt i Europa.
Har man ret til at være ulykkelig?
Medicinsk optimering - eller med-op, som det slet og ret kaldes - er en bred vifte af behandlinger, som har ændret de fleste menneskers helbred og præstationer ganske dramatisk.
Groft sagt behøver ingen i dag at døje med fedme, skaldethed, impotens, uren hud og andre skavanker, der tidligere var grund til store bekymringer hos mange. For børn, der sidder og kigger i familiealbums med fotos på papir, giver det mange gode grin at se alle de mænd fra deres bedsteforældres tid, der næsten ikke har hår på hovedet.
Forandringerne er dog ikke kun på ydersiden. I stigende grad omfatter med-op også justering af temperament, humør, udholdenhed og tænkning.
Sammensætningen af den medicinske optimering er meget forskellig fra person til person - dels fordi vi har forskellige gener og helbred, dels fordi det er forskelligt, hvilke sider af os selv vi ønsker at fremelske.
"Vi er jo ikke stenalder-mennesker længere", siger professor Michael Schnidt, fra Rigshospitalets afdeling for neurokosmetik: "Vi gør enorme fremskridt i retning af at forstå kroppen og psyken, og vores evne til at forbedre vores velbefindende og præstationsevne på næsten alle planer udvikler sig hastigt. Hvorfor skulle vi dog ikke bruge den viden til at blive gladere, klogere, rigere og raskere - ligesom vi bruger alle mulige andre teknologier til at udvide vores muligheder?".
Selvom forbrugernes holdning til medicinering er blevet langt mere positiv igennem de sidste fem-seks år, så er en betragelig del af befolkningen stadig indædt imod. Samlingspunktet for bekæmpelsen af medicinsk optimering er blevet den internationale græsrodsorganisation De Vilde.
Navnet De Vilde er en henvisning til den snart et hundrede år gamle bog Aldous Huxleys Fagre nye verden, der beskriver et samfund, hvor alle sorger og skavanker bliver holdt væk med vidundermidlet Soma. I bogen er det »den vilde«, der nægter at tage Soma - til magthavernes forbløffelse. Myndighedernes repræsentant, dr. Mustapha Mond, diskuterer i bogen med den vilde og konstaterer uforstående: »Men, min kære unge mand, De kræver jo i virkeligheden ret til at være ulykkelig.«
»Ja,« siger den vilde i bogen, »alt dette kræver jeg.« Og det er netop dét krav; retten til ikke at bruge medicin, som retssagen mod Lars Andersen er blevet en prøvesag for.